Bio, GACP, GMP, Ecocert: Hvad garanterer CBD-mærkerne egentlig?
|
|
Læsetid 5 min.
Din kurv er tom
Fortsæt med at shoppe0 artikel
Køb for yderligere 59,00 €, så er leveringen gratis!
Allerede købt: Rullepapir + prøver
|
|
Læsetid 5 min.
INDHOLD
Du er knap nok kommet ind i en CBD-butik, og allerede kigger du på logoerne på produkterne og spekulerer på, hvad de egentlig garanterer. Økologisk, GACP, GMP og Ecocert – alle disse betegnelser kan hurtigt blive forvirrende. Lad mig give dig et overblik.
I Den Europæiske Union er økologisk produktion reguleret af forordning (EU) 2018/848. Producenter og erhvervsdrivende, der ønsker at markedsføre deres produkter som økologiske, skal kontrolleres og certificeres af et godkendt organ eller en godkendt myndighed.
Produktionskravene omfatter blandt andet landbrugspraksis. Anvendelsen af GMO’er er forbudt, og brugen af syntetiske gødningsmidler, ukrudtsmidler og plantebeskyttelsesmidler er underlagt strenge regler, med en liste over stoffer, der er godkendt til økologisk landbrug.
Det berømte europæiske logo i form af et blad, der består af tolv stjerner, må derfor ikke anvendes blot fordi en virksomhed betragter sit produkt som »naturligt«. Det er forbeholdt produkter, der er certificeret i overensstemmelse med de europæiske regler for økologi. For de forarbejdede fødevarer, der er omfattet af ordningen, skal mindst 95 % af de landbrugsmæssige ingredienser være økologiske.
Når det gælder en CBD-hampeblomst, skal man derfor se på, hvilket produkt der rent faktisk er certificeret, hvem der har udstedt certificeringen, og i henhold til hvilke standarder.
Men pas på, lad dig ikke narre! »Dyrket uden pesticider« og »certificeret økologisk« betyder ikke helt det samme. Det første kan beskrive en erklæret praksis, mens det andet svarer til et kontrolleret sæt specifikationer.
Det er en misforståelse, jeg ofte støder på. Ecocert er ikke det samme som »økologisk«. Det er et certificeringsorgan, der arbejder med forskellige standarder.
For økologiske produkter kontrollerer Ecocert, om de gældende regler overholdes, og kan udstede den tilhørende certificering. Organet oplyser, at det foretager kontrolbesøg på stedet, supplerer disse inspektioner med yderligere kontroller og udtager prøver til analyse.
Et logo kan være fuldstændig autentisk, uden at det nødvendigvis garanterer det, du forestiller dig.
Lad os nu se på GACP, som står for Good Agricultural and Collection Practice, altså god landbrugs- og indsamlingspraksis.
Det Europæiske Lægemiddelagenturs GACP-retningslinjer vedrører vegetabilske råvarer, der er bestemt til fremstilling af naturlægemidler. De fastlægger rammerne for dyrkning, indsamling, høst og den indledende forarbejdning af planterne.
Der er altså tale om landbrugspraksis og sporbarhed (valg af dyrkningssted, frø eller plante materiale, produktionsforhold, høst, tørring, opbevaring og kontrol med forureninger).
Den reviderede udgave, som EMA har offentliggjort, tager også højde for dyrkning i drivhuse og indendørs, med særlige bestemmelser for disse produktionsformer.
GMP står for Good Manufacturing Practice, altså god fremstillingspraksis.
Her skifter vi endnu et niveau. De europæiske GMP-regler gælder for lægemiddelproducenter og har til formål at sikre , at lægemidlerne fremstilles på en ensartet måde i overensstemmelse med deres tilsigtede anvendelse og kravene i deres godkendelse.
Vejledningen omhandler blandt andet fremstillingsprocesser, udstyr, dokumentation, kvalitetskontrol, håndtering af afvigelser og sporbarhed.
Du kan altså se forskellen i forhold til GACP:
Begge kan indgå i forskellige faser af den samme produktionskæde, der er beregnet til et naturlægemiddel.
”Naturlig”, ”ren”, ”ansvarlig landbrug”, ”uden pesticider”, ”dyrket på en forsvarlig måde” eller ”kvalitetskontrolleret” kan være salgsbeskrivelser. De svarer ikke nødvendigvis til en uafhængig certificering.
Det samme gælder udtryk som »laboratoriekvalitet« eller »laboratorietestet«. Der kan ganske vist være foretaget en analyse, men det betyder ikke, at produktet har en fuldstændig certificering.
En analyserapport og et mærke har i øvrigt ikke samme funktion. Den første præsenterer resultaterne fra et laboratorium vedrørende bestemte parametre (cannabinoider, pesticider, tungmetaller, opløsningsmidler, mikrobiologi) i henhold til det valgte testpanel. Det andet bygger på et referencerammeværk med præcise krav og et kontrol- eller certificeringssystem.
Og et mærke kan heller ikke erstatte analyser af partiet. En certificering af produktionsmetoderne eller sporbarheden af CBD betyder ikke, at hver enkelt pose er blevet analyseret for alle tænkelige forurenende stoffer.
Når du ser et logo på en blomst, en CBD-hampolie eller et andet CBD-produkt, anbefaler jeg, at du stiller dig selv fire meget enkle spørgsmål.
Hvem udsteder certificeringen? Et identificerbart uafhængigt organ eller blot mærket selv?
Hvilken standard? Europæisk økologi, COSMOS, GACP, GMP eller en anden privat standard?
Hvilket produkt er omfattet? Planten, ingrediensen, fabrikken, fremstillingsprocessen eller det færdige produkt?
Hvilke beviser findes der? Certifikat, certificeringsnummer, kontrolorgan, anvendelsesområde og gyldighedsperiode?
Det er netop denne sidste del, der gør det muligt at skelne mellem en ægte certificering og et flot slogan trykt på en etiket.