Fra landracer til moderne hybrider: historien om hampens genetik
|
|
Læsetid 4 min
Din kurv er tom
Fortsæt med at shoppe0 artikel
Køb for yderligere 59,00 €, så er leveringen gratis!
Allerede købt: Rullepapir + prøver
|
|
Læsetid 4 min
INDHOLD
Før CBD-blomster som Cherry eller Amnesia fandtes der lokale cannabis-landracer. Afghanistan, Marokko, Thailand og Colombia – disse landracer har bidraget med en del af den genetiske arv, der har dannet grundlag for de moderne avlsprogrammer, men der er lang vej fra en lokal plante til en moderne CBD-sort.
For at forstå den aktuelle genetik bag CBD foreslår jeg, at vi går lidt tilbage i tiden.
En landrace er en population af planter, der er blevet dyrket og udvalgt gennem mange generationer i et bestemt område. Den er ikke nødvendigvis fuldstændig homogen.
Den kan endda rumme en betydelig genetisk mangfoldighed. Denne mangfoldighed er opstået i samspil med klimaet, jordbundsforholdene, årstidernes længde, landmændenes dyrkningsmetoder og de ønskede anvendelsesformål.
De afghanske sorter indtager en vigtig plads i cannabis’ moderne historie. Disse sorter vokser i et miljø, hvor årstiderne kan være relativt korte, og vejrforholdene meget varierende.
Visse egenskaber forbundet med disse genetiske linjer blev derefter eftersøgt i avlsprogrammerne. Man søgte især efter mere kompakte planter, der blomstrede relativt hurtigt eller var i stand til at danne blomsterstande med højt harpiksindhold.
Men pas på, misforstå det nu ikke: »Afghani« svarer ikke til et enkelt, klart defineret genetisk aftryk. Undersøgelser af landracer viser også, at de traditionelle bestande gradvist er blevet krydset med genetisk materiale, der er indført fra andre regioner.
Marokko har en lang tradition for dyrkning af cannabis, især i Rif-bjergene. Også de lokale befolkninger har dog oplevet, at der er blevet indført fremmede genetyper.
Genetiske undersøgelser af marokkansk cannabis og CBD i Marokko har påvist særlige træk i visse gener, der er forbundet med biosyntesen af cannabinoider, og har samtidig vist indflydelsen fra genetiske træk, der er blevet indført for nylig.
Befolkningerne i Sydøstasien har udviklet sig under tropiske forhold, der adskiller sig markant fra forholdene i Afghanistan. De planter, der traditionelt dyrkes i Thailand, er især kendetegnet ved lange blomstringscyklusser og morfologier, der er tilpasset deres miljø.
Disse genetiske materialer blev derefter spredt via de internationale netværk for frø og avl.
Genomiske undersøgelser viser i øvrigt, at visse ækvatoriale populationer indtager en særlig plads i cannabis’ genetiske historie, som adskiller sig fra mange moderne kommercielle sorter.
Det samme gælder i Latinamerika. De colombianske populationer har udviklet sig under ækvatoriale forhold og har bidraget til oprettelsen af adskillige stammer, der senere er blevet anvendt i avlsprogrammerne.
I løbet af årtierne er disse sorter blevet krydset med planter fra andre regioner. De geografiske betegnelser svarer derfor efterhånden ikke længere til en bestemt sort.
Forestil dig nu en forædler, der har flere populationer foran sig. Han kan lede efter en plante, der producerer mange blomster, en anden, der modnes hurtigt, en tredje, der har et særligt cannabinoidprofil, eller en, hvis morfologi er bedre egnet til dyrkning.
Han krydser visse planter, observerer deres afkom, udvælger de eksemplarer, der har de ønskede egenskaber, og starter forfra. Sådan opbygges stammer og hybrider.
Princippet gælder ikke kun for cannabis. Det er en klassisk metode til planteforædling. Cannabis udviser imidlertid en høj grad af heterozygoti og en betydelig genetisk mangfoldighed, hvilket gør selektionen særligt interessant… men også kompleks.
Med udviklingen inden for genomteknikker har forædlere i dag yderligere værktøjer til rådighed til at undersøge sammenhængene mellem planter, identificere bestemte genetiske markører og bedre følge de ønskede egenskaber.
I lang tid har den kommercielle avl af cannabis primært fokuseret på planter med et højt THC-indhold. Men interessen for CBD har ændret målsætningerne for mange avlsprogrammer.
Udfordringen bliver dermed en anden: at fremavle planter, der kan producere store mængder CBD, samtidig med at THC-indholdet holder sig inden for de gældende lovkrav.
Forskerne skelner især mellem flere kemotyper af Cannabis sativa ud fra de relative andele af THC og CBD.
Avlerne kan således krydse forskellige stammer, udvælge de individer, der svarer til den ønskede profil, og derefter gradvist stabilisere visse egenskaber.
De nuværende kommercielle CBD-sorter er således ofte resultatet af flere generationers avl snarere end en simpel reproduktion af en gammel landrace.
Et sortsnavn er ikke et genetisk identitetsbevis. To producenter kan markedsføre planter under samme navn, selvom de bruger frø med genetiske forskelle.
Et navn kan blive et handelsnavn. En sort kan krydses, udvælges, formeres, omdøbes eller distribueres af forskellige aktører. Med tiden kan navnet overleve, selvom den genetik, der lå bag, har ændret sig.
Den faktiske genetik afhænger af den anvendte stamme, dens stabilitet, formeringsmetoden og det forudgående avlsarbejde.